Postautomatisering gennem 35 år

Postautomatisering gennem 35 år.

Af afdelingsingeniør Hans Gärtner.

En beretning om mit arbejde i 35 år med automatisering af behandling af brev- og pakkeposten og lidt giro.

1. Indledning.

På baggrund af den stadig stigende postmængde, og i forventning om at skulle bygge en ny postbanegård i København nedsatte Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet i 1960 et udvalg som skulle undersøge mulighederne for at anvende mekaniske anlæg til brug ved brev- og pakkepostens behandling. Et begyndende resultat af undersøgelserne blev offentliggjort i Ingeniør- og Bygnings-væsen nr. 24 i 1960 (1).

På baggrund af udvalgets arbejde var Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet i 1962 sikre på, at tekniske forhold ville få større betydning for udviklingen indenfor den postale driftstjeneste. Det fandtes derfor hensigtsmæssigt ved skrivelse af 24. februar at overdrage undersøgelser og forsøg indenfor området til Telegraflaboratoriet, som havde den tekniske organisation og ekspertise. Frem til 1967 blev arbejdet udført sideløbende med andre opgaver i Telegraflaboratoriet. I den periode blev der arbejdet videre med at kortlægge mulighederne. En del af dette arbejde blev videreformidlet gennem Ingeniør- og Bygningsvæsen,. (Se litteraturliste 2 og 3) Som et led i forberedelserne til mekaniseringsprocessen blev der i 1963 indkøbt et mekanisk brevvendeanlæg til afprøvning på Århus Hovedpostkontor beskrevet i (4).

I 1967 tilbød Telegraflaboratoriet mig en ansættelse til varetagelse af de nye opgaver. Jeg slog til, og det blev starten på 35 spændende år med en fantastisk udvikling indenfor området.

Efter en indføring med bl.a. afprøvning af nye modem kom jeg hurtigt i gang med de opgaver, jeg var ansat til at varetage, De første opgaver vedrørte bl.a.: Opfølgning på projekteringen af et pakkesortereanlæg i Århus, brevvendeanlægget i Århus samt indkøb af et brevsortereanlæg til Omkarteringspostkontoret i København. Derudover deltog jeg i "Arbejdsgruppe vedrørende postens behandling" og i arbejdsgruppen vedrørende "Postgirokontorets automation" . I arbejdsgruppen vedrørende postens behandling var jeg bl.a. med til de afsluttende aktiviteter af indførelse af postnumre, som var en væsentlig genvej til den postale automatisering, men som også var med til at forenkle den manuelle behandling. I arbejdsgruppen vedrørende Postgirokontorets automatisering færdiggjorde vi i 1970 det første oplæg til gennemførelse af en automatisering af Postgirokontorets arbejdsgange. Resultatet fremgår af "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende Postgirokontorets automation" ( Se start og indstilling af rapporten (7).

2. De første sortereanlæg.

I 1968 færdiggjorde jeg, som den første store selvstændige opgave, udbudsmaterialet til et brevsortereanlæg til Omkarteringspostkontoret i København. Efter udbuddet skrev vi kontrakt med Standard Electric A/S om levering og opsætning i foråret 1969. Anlægget er beskrevet i artikel i Ingeniør og Bygningsvæsen (5) og i artiklen er bl.a. vist et layout, som kan ses på brevsortereanlæg. I forbindelse med forhandlingerne med leverandøren foreslog jeg nogle forenklinger i den elektroniske styring af sorteringen, som gjorde anlægget væsentlig billigere. Det gav mig et par ekstra månedslønninger. For at maskinen kunne sortere brevene, skulle de have påtrykt en maskinel læsbar kode. Denne kode blev påtrykt i en kodeplads, hvor kodepersonalet skulle indtaste postnummeret, som så blev omsat til en stregkode (se fig. 4 og 5).

Til oplæring af kodepersonalet udviklede vi en øvelseskodeplads med et tilhørende uddannelsesprogram, og der blev opstillet færdighedskrav til kodeevne, hastighed og korrekthed, således at det sikredes, at brevene blev sorteret korrekt. Øvelseskodepladsen er beskrevet i en artikel i Nordisk Post Tidsskrift. (se litteraturliste (6) )

Samtidigt arbejdede vi med etableringen af et pakkesortereanlæg i Århus Pakkepostbygning. Anlægget der på det tidspunkt var et af Europas mest avancerede anlæg til sortering af pakker, blev færdigt og indviet den 19 marts 1973. Det bestod af to pakkesorteremaskiner af fabrikatet Crisplant. Den ene maskine blev brugt til afgangs- og transitsortering, den anden anvendtes til sortering af ankommende pakker til Århus.. Funktionen af anlægget kan læses i artiklen om "Pakkesortereanlæg i Århus".

3. De første år.

I de første år havde jeg til opgave at opbygge en organisation, som var i stand til at opsamle viden og foretage undersøgelser til brug ved den fremtidige automatisering af Postvæsenets funktioner. Den største opgave blev hurtigt deltagelse i projekteringen af det nye postcenter i centralpostbygningen i København. Dette arbejde beskrives i næste afsnit. Videnopsamlingen blev skabt gennem litteraturlæsning, kontakt til fabrikanter af udstyr og besøg hos andre lande, som også var i gang med de samme opgaver. I denne forbindelse var det specielt det tyske postvæsen, der på det tidspunkt havde etableret Posttechnische Centralamt, samt det hollandske postvæsen, som bidrog til vor viden. Vi fik herigennem et godt indblik i, hvad der fandtes af udstyr, og hvordan dette udstyr kunne benyttes. En af de opgaver, vi gennemførte i den periode, var en automatisering af Avispostkontoret med transportlinier og adresseringsmaskiner. I samme periode havde vi også opgaver af mere driftsmæssig karakter. Vi skulle bl.a. kvalitetssikre leverancerne af frimærkepapir, således at det kunne anvendes i forbindelse med den mekaniske brevbehandling. Til det brug havde vi udviklet en målemetode til måling af de fluorescerende stoffer i brevpapiret. Metoden er beskrevet i et notat til Universal Postal Union (8), som var interesseret i dette. Vi oparbejdede ligeledes et kendskab til akustiske målinger, således at vi kunne måle støj i eksisterende produktionslokaler og rumklang på kommende arbejdspladser. Efter et par år med opgaverne, blev det hurtigt klart for mig, at jeg kunne have brug for noget mere administrativ viden, så jeg begyndte at læse HD i organisation og offentlig forvaltning på Handelshøjskolen i København. Jeg afsluttede denne uddannelse i sommeren 1970. Som hovedopgave(9) skrev jeg om postautomation, hvor jeg specielt skrev om Postvæsenets organisation og beslutningsprocesserne i forbindelse med automatisering og mekanisering af postens behandling. Jeg skitserede en matrixorganisation, som jeg betragtede som en god løsning. Der skulle dog gå mange år inden noget af det blev virkelighed.

4. Etablering af Omkarteringspostkontoret i København.

Jeg blev hurtigt dybt involveret i projektarbejdet i forbindelse med anlæggene i Omkarteringspostkontoret (Omk) i København. Jeg arbejdede i forskellige arbejdsgrupper. Heriblandt i arbejdsgruppen der behandlede den driftsmæssige anvendelse af de nye anlæg, hvor den driftsmæssige planlægningsafdeling i Omk havde formandskabet og med deltagelse af de afdelinger, hvis område var på dagsordenen. Derudover deltog repræsentanter for personaleorganisationerne og de rådgivende ingeniører. I denne gruppe behandledes processdiagrammer, styrediagrammer, system- og bemandingsdiagrammer med bemandingsoverslag samt arbejdspladsbeskrivelser og arbejdsmetoder. En anden gruppe var den gruppe, der havde tilsyn med byggepladsen og byggesagsstyringen. I denne gruppe deltog alle de rådgivende fagentrepriser, der omfattede rådgivende ingeniører og arkitekter (bygninger, konstruktioner, vvs, elektriske installationer samt styring og elektronik), det var primært det sidste, der var mit arbejdsområde. Gruppen blev ledet af chefen for bygningstjenesten. Hovedparten af min deltagelse var i forbindelse med arbejdsgruppen vedrørende styring og elektronik, hvilket det efterfølgende også bærer præg af. Vi skulle først finde en leverandør, der kunne påtage sig at levere datamater og programmel. Det ideelle ville være at alle entrepriser blev styret efter samme principper. Vi endte op med at skrive kontrakt med Control Data om leverancer til fire entrepriser, bakketransportører, pakketransportører, pakkesorteremaskiner og sækkesorteremaskine. Sækketransportsystemet (kredstransportørerne) blev leveret som en integreret del med mekanik , elektronik og styring. Derudover blev der skrevet kontrakt om en central styringsdatamat med Regnecentralen. Det var nogle vanskelige opgaver, specielt Control Data blev sat på en stor prøve. De klarede den over al forventning, med mange utroligt dygtige planlæggere og programmører. Alle programmer blev skrevet i maskinsprog, og lagring og sikkerhedskopiering foregik ved hjælp af papirhulstrimler. Der var mange ruller at holde styr på, og versionsnummereringen var en kompliceret opgave. Der var mange forbedringer og ændringer.

Generelt om projektet kan nævnes, at det var et meget kompliceret projekt. (Se tegning) Næsten alle delelementer var under en rivende udvikling, derfor kom der, i de 15 år der gik fra de første beslutninger blev taget til det endelige resultat, en bunke forbedringer, som hver især blev bedømt som rentable investeringer. Der var dog ændringer, som gik den modsatte vej. Jeg lavede nogle forenklinger til bakketransportanlægget, som gjorde det billigere og lettere tilgængeligt, og jeg havde også en ide til en alternativ dirigering af bakkerne. På laboratoriet foretog vi derfor nogle forsøg med lysdioder og fotoceller og foreslog på den baggrund, at styringen af bakkerne rundt i systemet blev baseret på denne teknik med stregkodevignetter. Det gav både forbedring og stor besparelse. Teknikken blev senere brugt i mange lande til styring af brevbakker. Alle ændringsforslag blev meget nøje gennemgået, og det var meget svært at få byggeudvalget til at godkende ændringer. Til at afslutte dette afsnit kan jeg lige nævne et par forhold, som ikke gav øjeblikkelig gevinst. Det ene var, at projektet kom ud af kontrol for vor leverandør af transportbånd, som skulle levere både pakke- og bakketransportører, så A.P.Møller lukkede simpelthen firmaet, som ellers havde lavet et godt stykke arbejde, men ikke rigtigt havde styr på økonomien. Det kostede selvfølgelig en stor sum penge at få en anden leverandør til at færdiggøre anlæggene. Et andet forhold var anvendelsen af asbest til forskellige slisker og glideflader. Vi havde sidst i 70'erne forespurgt arbejdstilsynet, om vi kunne bruge eternit til formålet. Vi fik det svar, at der ikke var noget til hinder for at bruge asbest. Heldigvis besluttede byggeudvalgets formand at udskifte alle asbestplader med rustfrit stål. Den 15. november 1979 var vi til indvielse af omkarteringspostkontoret.

5. Andre aktiviteter i de første år.

Med baggrund i den tiltagende anvendelse af datamater og programmel - i postteknisk sammenhæng hovedsageligt hvad vi kaldte minidatamater - begyndte jeg i 1974 at læse datalogi på Københavns Universitet. Jeg afsluttede første del af Cand. Scient. uddannelsen i 1977 og gik et par år på anden del, men det begyndte at knibe med tiden, så jeg fik aldrig skrevet hovedopgave.

Vi begyndte projektering af anlæggene i Odense og Ålborg, hvor vi primært bidrog med aktiviteterne vedrørende styring og elektronik. Vi havde nu erfaring fra arbejdet i Københavns Postterminal, så vi vidste hvor krævende opgaven var. I den forbindelse udviklede jeg et ressource- og planlægningsprogram på en lille datamat, som jeg havde anskaffet privat. Det var før, der var noget, der hed PC'er, og 15 år før vi fik MS-project. Programmet var skrevet i Pascal.

I Perioden indtil 1980 blev der arbejdet med en ny struktur for Post- og Telegrafvæsenet. Vi arbejdede med organisering af posttekniske aktiviteter og disses indplacering i den nye struktur. Jeg benyttede lejligheden til at foreslå den matrixorganisation, som jeg havde beskrevet i min hovedopgave til HD.

6. Postteknikken flyttes til Post.

I 1980 var strukturudvalget færdig med sit arbejde. Post og Tele blev adskilt. Jeg fik brev fra Telestyrelsen, om at mit fremtidige arbejde blev placeret i Postlaboratoriet. Arbejdet med postautomatisering blev dermed overflyttet til Post. Det var et stort skridt på vejen til den organisation jeg tidligere har skitseret, og som jeg bidrog med i strukturarbejdet. Alle mine medarbejdere blev overført, og vi fortsatte med de igangværende opgaver.

7. Opfølgning vedrørende Omkarteringspostkontoret (OMK). Senere Københavns Postterminal (Ptm).

Efter indvielsen af OMK,, som fik navneforandring til Ptm, var der behov for at optimere anvendelsen af de nye anlæg. Der blev derfor nedsat en projektgruppe, som skulle følge op på anlæggenes anvendelse og sikre overholdelse af budgetter og ressourceforbrug. Det praktiske arbejde blev varetaget af et projektsekretariat under ledelse af Jan Bendix og med deltagelse af K.B.Pedersen, Bjarne Wind, Asger Høeg, Søren Tengvad, F.V.Larsen og Hans Gärtner. Mine opgaver var i den sammenhæng, at optimere brugen af de tekniske anlæg samt at følge op på diverse udestående tekniske fejl og mangler i henhold til de terminslister vi havde udarbejdet under afprøvning og indkøring. Arbejdet blev gennemført under min ledelse og mit ansvar. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som i samarbejde med basisorganisationen kunne gennemføre de nødvendige omlægninger og udbygninger baseret på metode- og tidsstudier. Udgifterne blev tilvejebragt ved særskilt bevilling.

Herudover skulle jeg etablere en teknisk funktion i Ptm, der kunne overtage ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af de tekniske anlæg. Aktiviteten skulle afsluttes med en overdragelse af ansvaret for driften af de tekniske anlæg til den nye organisation.

Det blev en meget travl tid, med færdiggørelse af anlæggene. Der var mange aftenmøder, samtidigt med at jeg skulle rykke ud om nætterne, når der opstod tekniske fejl, som ikke kunne løses af det vagthavende personale.

I februar 1982 blev projektarbejdet afsluttet. En opgørelse af resultatet af projektgruppens arbejde for 1. halvår 1980 viste et resultat på en yderligere besparelse på 14 millioner kroner. Dette fortsatte i 1981, således at det opstillede projektmål på et årligt mindre forbrug på 75 millioner kroner blev opfyldt i fuld omfang. Også målsætningen for kvaliteten blev opnået.

Samtidigt med projektarbejdet fik vi etableret systematisk vedligeholdelse af anlæggene. Systemet blev implementeret på den centrale datamat - en RC4000.

8. Andre opgaver i årene 1980 - 1986.

Efter overflytningen til Post blev jeg i 1981 ansat som afdelingsingeniør. Ansættelsen skete på baggrund af en skrivelse fra Finansministeriet som skrev:" Finansministeriet har ikke indvendinger mod, at afdelingsingeniørbetegnelsen anvendes for overenskomstansatte ingeniører, der er placeret i tjenestemandsstillinger klassificeret i lønramme 36 med et dertil svarende tillæg på 57.400 eller derover."

De første år efter overflytningen til Post fortsatte vi som nævnt de opgaver, vi var i gang med. Anlæggene i Ålborg og Odense blev indviet sidst i 1983. Projekterne blev planmæssigt gennemført. Tidsplaner og budgetter blev overholdt. Anlæggene bestod primært af pakkesorteremaskiner og transportbånd. Jeg fortsatte med standardiseringsarbejdet og overvågning af patenter og mønsterbeskyttelse. Standardiseringsopgaven var meget aktuel vedrørende skrifttyper, som kunne læses maskinelt. Optical character recognition (OCR).

Til at begynde med koncentrerede indsatsen sig om skrifttyperne OCR-A og OCR-B . OCR-A var en stiliseret skrifttype, som ikke blev meget brugt (eks: 1234ABCD). OCR-B blev meget anvendt og blev bl.a. anvendt af Postgirokonteret. Vi havde på det tidspunkt sortering af breve fra Postgirokontoret. Vi fik derfor til opgave at købe en sorteremaskine, som kunne læse og sortere disse breve automatisk. På baggrund af de indkomne tilbud blev det besluttet, at vi skulle købe 2 sorteremaskiner fra Bell & Howel, som skulle installeres i Ptm. Maskinen var købt til at læse OCR-B skrift, men under kontraktforhandlingerne på fabrikken i Chicago viste de mig nogle nyudviklede moduler, som kunne læse flere skrifttyper - multifontlæsere. Da det forventedes at blive fremtiden, blev det besluttet på forsøgsbasis at tilkøbe disse moduler.

Sideløbende med anskaffelsen af disse maskiner deltog jeg i et licentiatprojekt på DTU, hvor to studerende havde til opgave at udvikle en multifontlæser. Deltagelsen i dette projekt gav en meget dybgående viden om teknikken i OCR-læsning. De firmaer, der arbejdede med brevbehandling, var i fuld gang med at udvikle systemer til dette formål. Vi besøgte et par af disse firmaer. Den mest avancerede teknik så vi på Elsag's fabrik i Genova. Da projektet på DTU blev afsluttet, arbejdede vi et stykke tid videre på det. Det var nu flyttet til Ptm.

I 1982 begynder jeg for alvor at samarbejde med de øvrige postorganisationer i Europa. Jeg deltager i en mekaniseringskonference i Cambridge i England. Til næste konference i Stockholm i 1985 udarbejder jeg en status for Danmark og skriver et oplæg vedrørende datamatstyringen i Ptm, som bliver forelagt i Danmarks indlæg på konferencen.

9. Ny organisation i 1986.

Ultimo 1986 fik vi igen en ny organisation. Jeg fik ved den lejlighed også ansvaret for anlæg og maskinteknik samt materiel og kontorinventar. Den nye organisation var baseret på, at de enkelte funktioner skulle være resultatcentre. Det betød, at vi skulle indgå kontrakter med de enkelte postcentre, de enkelte fagkontorer og girokontoret. Vi skrev udviklingskontrakter med alle postcentre. Vort arbejde fortsatte som hidtil, men vi skulle skrive fakturaer for alt arbejde vi udførte. Vi lavede budgetter for både penge og personaleforbrug, og vi fungerede som en rådgivende ingeniørvirksomhed. Årene 1986 til 1989 blev også en travl periode. Af større opgaver kan nævnes udbud og indkøb af brevsorteremaskiner til Københavns Postterminal, udbud og indkøb af pakkesorteremaskiner til Århus og Fredericia, etablering af ny produktionslinie i Avispostkontoret, indkøb af nye postkasser og udskiftning af samtlige postkasser i Danmark, samt specifikation og udbud af inddataudstyr til Girokontoret. De mindre opgaver omfattede bl.a. udvikling og installering af et pneumatisk stempel, til aflastning af personalet ved postskrankerne, udbud og indkøb af nye postsække, idet vor daværende leverandør ikke længere fremstillede sække, samt udvælgelse og anskaffelse af nye plomber til afløsning af blyplomberne, som ikke måtte bruges længere. Dette var en vanskelig opgave, vi havde flere typer plomber til afprøvning, og der var stor kreativitet med brydning og genlukning af plomber, inden vi fandt en løsning. I forbindelse med de pneumatiske stempler havde vi en tvist med et opfinderfirma, som havde udviklet og mønsterbeskyttet et stempel med en elektrisk funktion. Firmaet hævdede, at stemplet kunne sammenlignes med vort pneumatiske stempel . Det blev naturligvis afvist, så firmaet klagede til kommunikationsministeren, som bad firmaet om at indgive civilt søgsmål. Det blev ikke gjort. Patentdirektoratet meddeler firmaet, at deres påstand om bedre krav på mønsteret lades ude af betragtning. Firmaet henvendte sig til statsministeren, hvor de fik samme besked om at indgive et civilt søgsmål. Udover foranstående havde vi en løbende godkendelse af hjemmefrankostemplingsmaskiner, hvor den elektroniske udvikling gik meget stærkt. I forbindelse med udskiftningen til de nye postkasser, som konstruktøren Nissen Hansen fik designprisen for, havde vi lidt problemer med opsætningen af den nye og forenklede stander. Der var en, der ikke syntes, at den designmæssigt var lige så god som den gamle stander. Komunikationsministeren og stadsarkitekten for København gav klageren medhold, og vi måtte ikke sætte den nye stander op i Københavns Kommune. Vi var dog ikke enige i dette synspunkt, og vi fik overbevist ministeren om det fornuftige i at benytte den nye stander. Vi havde også en løbende godkendelse af husbrevkasser, og vi udarbejdede et katalog for mekaniske hjælpemidler til den daglige produktion. Nogle af disse hjælpemidler blev fremstillet på baggrund af vore tegninger. De blev også anvendt af andre landes postvæsener, hvorfor vi indgik nogle licensaftaler med fabrikanterne om royalty. Jeg deltog i arbejdet med Strategiplan 1987 for Post- og Telegrafvæsenet. Jeg forhandlede nye vedligeholdelseskontrakter for datamaterne i Københavns Postterminal, se eksempel under programmelkontrakt. Sideløbende havde jeg stadig standardiseringsarbejdet (DS - CEN m.v.) samt overvågning af patenter og mønsterbeskyttelser. I forbindelse med udbud og kontrakt ved anskaffelsen af nye anlæg skulle vi nu benytte et koncept baseret på EU-direktiver, hvor vi hidtil havde benyttet AB72 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Det betød, at vi skulle skrive vort udbudsmateriale om. Dette gav store udfordringer i forhold til leverandørerne, som ikke uden videre accepterede de nye betingelser. Det mundede ud i nogle maratonmøder med leverandører, kammeradvokaten og Postens ledelse, hvor jeg detaljeret måtte forklare detaljerne i det nye koncept, som derefter blev anvendt ved de nye kontrakter. Vi kunne således fortsætte med etableringen af pakkesortereanlæggene i Fredericia og Århus, som blev taget i brug i 1989 og 1990. I 1986 havde vi udbud af brevsorteremaskiner til Københavns Postterminal. Vi fik tre tilbud, hvor en repræsentant fra Alcatel i Paris mødte personligt op på mit kontor med tilbudet, for at være sikker på ,at det var fremme til tiden. Det blev AEG, der fik kontrakten. Oveni disse aktiviteter blev jeg i december 1987 også anmodet om at fungere som chef for Indkøb og Udvikling.

10. Produktionsteknisk Udvikling (PTU).

Ultimo 1989 fik vi endnu en organisationsændring. Den teknologiske udvikling blev overflyttet til Logistikkontoret i Poststyrelsen. Jeg fik ved den lejlighed også drift og produktion tilknyttet. Produktionsteknisk Udvikling havde nu alle funktioner til udvikling af produktionen. Organisationen blev beskrevet i et notat til UPU, som havde ønsket at få en orientering om hvordan, vi havde organiseret udviklingen (10), en skitse af matrixorganisationen er vist på side 10. Ledere i de enkelte funktioner var Elektronik, ingeniør Kai Søby, Datamater og programmel, ingeniør Preben Biermann, Maskinteknik ingeniør Harry Michelsen og Driftsteknik cand.scient Claus Madsen. I forbindelse med implementeringen af inddatasystemer til Girokontoret ansatte Girokontoret ingeniør Kai Søby. Det kunne lade sig gøre, da vi jo selvfølgelig ikke havde eksklusivaftaler. Umiddelbart efter starten af PTU blev der iværksat et arbejde med at opbygge en organisation til styring af Postvæsenets produktionsudvikling . I forbindelse med Postvæsenets arbejde med løbende at udvikle såvel produktudbud, som den produktionsteknologi, der anvendes i forbindelse hermed, igangsatte Postvæsenets ledelse et arbejde med henblik på i stadig stigende grad at tilpasse anvendelsen af produktionsteknologi til de markedsmæssige behov.
I denne sammenhæng blev det besluttet, at især arbejdet indenfor anvendelsen af stregkodeteknologien, OCR-teknologien og teknologien i forbindelse med elektronisk overførsel af information skal ofres særlig opmærksomhed. Intensiveringen af arbejdet med ovennævnte 3 teknologier betød ikke, at der ikke fortsat skulle arbejdes med de hidtil anvendte teknologier.
Til overordnet planlægning og koordinering af anvendelsen af produktionsteknologi såvel centralt som decentralt, blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for Postvæsenets ledelse. Styregruppen blev ledet af vicedirektør K.B. Pedersen. Derudover blev der etableret en produktionsudviklingskomite til sikring af den løbende dialog med organisationerne vedrørende principper og overordnede spørgsmål i forbindelse med Postvæsenets fremtidige anvendelse af teknologi .
Produktionsteknisk Udvikling, der skulle varetage den centrale og koordinerende funktion vedrørende arbejdet med styring og fastlæggelse af produktionsudviklingen i Postvæsenet, skulle i denne sammenhæng opbygge et samarbejdsnetværk til postdriften. Dette skulle bl.a. sikre, at eventuelle markedsmæssige og/eller driftsmæssige behov blev kanaliseret til styregruppen, samtidigt med at styregruppen - og dermed Postvæsenets ledelse - kunne holdes velinformeret om såvel den nuværende anvendelse, som de fremtidige ønsker til teknologianvendelse .

Samarbejdet med postdriften foregik i en produktionsudvekslingsgruppe med deltagelse af Københavns Postterminal, postkontorerne i Århus, Ringsted, Odense og Haderslev samt Driftsstyringskontoret. Gruppen blev ledet af Hans Gärtner. Det blev hurtigt klart, at der var behov for en større og mere uformel kontakt til personaleorganisationerne. Jeg etablerede derfor en møderække med organisationerne vedrørende teknologiske emner. I møderækken deltog Dansk Postforbund, HK-Stat, Specialarbejderforbundet, Københavns Postbudeforening, Dansk Post- og Giroforening og Kontaktudvalget for Overenskomstansatte. På møderne drøftede vi alle de teknologiske tiltag, som var i gang. Møderne var uformelle og ikke forhandlinger. Personaleorganisationerne havde mulighed for at give bemærkninger til projekter og aktiviteter, inden de blev alt for konkrete. Der udtryktes stor tilfredshed med den måde at arbejde på. I oktober 1992 holdt vi et seminar for personaleorganisationerne, hvor vi havde inviteret en stor kreds af personaleorganisationernes ledere. Vi orienterede om aktiviteterne i PTU . Emnerne var teknologi i Postvæsenet generelt, stregkodeanvendelse og videokodning. Der var specialindlæg om idegrundlag for fremtidige investeringer i sortere- og produktionsanlæg, hjælpeudstyr for postcontainere og brevbakker samt forberedende aktiviteter i forbindelse med videokodning. Aktiviteterne i PTU blev formidlet gennem kvartalsvise statusrapporter. Et indtryk af hvad vi bl.a. arbejdede med fås af indholdsfortegnelsen til "Arbejdsplan 1992 for Produktionsteknisk Udvikling" (11) Aktiviteterne var mange. De blev løst på forskellige måder. Fælles for dem alle var, at de blev rapporteret til den forannævnte organisation via PTU's kvartalsvise statusrapporter. Opgaven vedrørende udbygning af OCR behandlingen foregik primært i en særlig projektorganisation. Det samme gjorde sig gældende for stregkode anvendelsen. I opgaveformuleringen for stregkodeanvendelsen står der bl.a. "Med det formål at opstille de overordnede rammer for stregkodeanvendelsen i Postvæsenet oprettes i Produktionsteknisk Udvikling et projektsekretariat for ibrugtagning af stregkoder med opgaver som beskrevet i det følgende." I 1991 begyndte vi arbejdet med den første samlede teknologiplan for Postvæsenet. Den blev færdig i oktober 1992 med titlen "Postvæsenets Teknologistrategi 1993-97"(12). I 1995-1996 arbejdede vi med at etablere et system, som kunne kortlægge og registrere posttrafikken i det logistiske flow. Vi skrev kontrakt med firmaet Lyngsø Systems A/S om AMQM udstyr (Automatic Mail Quality Monitoring). Systemet har vi beskrevet i en artikel "Logistic control based on RFID" (13) (RFID, Radio Frequency ID) i "Postal Technology International" i 1996. I samme nummer har Keld Ole Nielsen fra Lyngsø Systems A/S beskrevet de tekniske detaljer. Systemet blev drøftet under Post Expo i Hamburg. I 1993 havde vi mulighed for at anskaffe en storbrevsorteremaskine til Postvæsenet. Vi kunne indgå en aftale med AEG om at få leveret firmaets første OCR-baserede storbrevsorteremaskine. Efter drøftelse med centercheferne i København og Fredericia var vores forslag at stille maskinerne op i Fredericia. Projektet blev desværre ikke gennemført, det var svært at få en bevilling til det. I 1995 var jeg af helbredsmæssige grunde nødt til at trække mig lidt tilbage. Jeg fortsatte med aktiviteterne for det internationale arbejde, som fortsætter til 2003. Arbejdet er beskrevet i de følgende afsnit, og jeg udførte forskellige projektarbejder og aktiviteter, som beskrevet til sidst.

11. Nordisk Koordineringsgruppe for Produktionsudvikling.

I 1990 fik jeg til opgave at etablere et koordinerende samarbejde om produktionsudvikling imellem de nordiske lande. Lederne af produktionsudviklingen i Norge, Sverige og Finland blev derfor inviteret til et stiftende møde i Danmark. Efter en lidt famlende start fik vi formuleret et kommissorium for arbejdet (se bilag). Vi kom derefter hurtigt i gang. Det blev klart, at hvert enkelt land havde megen viden og tekniske løsninger, som kunne bruges i de øvrige lande. Arbejdsområderne blev defineret i kommissoriet. De første emner , som blev behandlet på det etablerende møde, var stregkodeteknologi, EDI, OCR og videokodning samt anden teknologi. Jeg gennemgik status for stregkodeanvendelsen i Danmark. Finland brugte på det tidspunkt hovedsageligt stregkoder til tracking og tracing. Det svenske postvæsen havde udarbejdet nogle generelle anbefalinger om stregkodestandarder. Norge brugte kun stregkoder på EMS-forsendelser. Udvikling og samordning af systemer baseret på stregkodeteknologi blev på den baggrund et af de vigtige emner i samarbejdet. Et andet emne blev elektronisk udveksling af informationer. Danmark gennemgik, hvad vi arbejdede med på området. Det var nogenlunde i overensstemmelse med hvad de arbejde med i de andre lande. Finland arbejdede med EDI baseret på EDIFACT i forbindelse med postekspeditioner. Der arbejdedes også med elektronisk overførsel i forbindelse med kundekontakt og markedsføring samt fakturering. Endvidere arbejdedes der med elektronisk post. Sverige arbejdede med lignende projekter. De planlagde at etablere printercentraler og udvekslingspostkontorer. EDI anvendtes aktuelt i forbindelse med økonomisystemer og fakturering. Sverige pegede på nødvendigheden af at koordinere EDI arbejdet med de foreninger arbejdede med EDIFACT herunder Western European EDIFACT Board, EMSTG og Unipost. Norge samarbejdede med Toldvæsenet om anvendelse af EDI i forbindelse med fortoldning. Der arbejdedes også med betalingssystemer. Der var enighed om at arbejde videre med koordineringen af de enkelte systemer og generelle begreber og terminologier. Det tredje hovedtema, der blev behandlet på det etablerende møde, var OCR og videokodningsteknologi. Her blev orienteret om status på anlæg og systemer. Der var stor forskel på niveauet af udstyr. Finland havde kun 2 OCR-maskiner med videokodning, Norge havde kun manuelle kodepladser, Sverige og Danmark havde fuldt udbyggede anlæg med OCR og videokodning. Danmark og Sverige var meget interesserede i at arbejde videre med emnet. Udover de nævnte emner arbejde vi med forskellige tekniske emner. Vi begyndte at se på storbrevsortering. Det blev som nævnt ikke til noget i Danmark på det tidspunkt, men Sverige fortsatte med et storbrevprojekt, med OCR, videokodning og brevbakke administration. Jeg deltog i Sveriges kontraktforhandlinger med de potentielle leverandører og vi fik et "Letter of intent" , som gav Danmark, Norge og Finland ret til, uden beregning, at anvende den specialsoftware, som blev udviklet i forbindelse med projektet. Et emne var en standardíseret brevbakke. Danmark havde på det tidspunkt lige etableret et brevbakkesystem. Vi havde derfor ikke den store interesse i en fællesnordisk brevbakke. Vi fik , med Sverige som drivkraft, udviklet en bakke, som blev taget i brug i Sverige, Norge og Finland. Det betød, at bakkehåndteringsudstyr kun skulle udvikles en gang. Sverige gik foran med udvikling af transport- og håndteringsudstyr, herunder robotsystemer til sortering og transport af brevbakkerne.

Jeg fortsatte som leder af gruppen frem til år 2002, hvor Sverige overtog formandskabet. På mit sidste møde som leder overrakte gruppen mig at diplom for de 11 år.

12. Advanced Technology Conference.

I november 1990 deltog jeg i en konference om advanced technology i Washington DC med efterfølgende møde med postale udviklingsledere fra de deltagende lande. I den første del af konferencen deltog postale udviklingsledere, forskere fra universiteter, læreanstalter og industrivirksomheder. Indlæggene i første del vedrørte hovedsagelig den teknologiske udvikling indenfor de tekniker der anvendes i forbindelse med postens behandling. Det var brev- og pakkebehandling- både transport og håndtering -, datafangst og -behandling samt robotteknik og brug af neurale netværk m.v. Mødet med udviklingslederne vedrørte de udviklingsemner de enkelte lande arbejdede med. Det var beslutningsstøtte, konkrete automatiseringsplaner og stregkodeteknologi. Specifikt arbejdede mange med planer om storbrevsorteremaskiner, automatisk tilførsel og OCR-læsning. Ved næste møde i 1992 havde Danmark et indlæg på konferencen vedrørende "New Applications and Technology Trends in Postal Services". Om de fremtidige trends omtalte vi Lean Manufacturing Infrastrukture og just in time baseret på Lean Produktion. Emnet blev fulgt op på et møde i København, hvor Canada fortalte om deres resultater med Lean. Først mange år senere begyndte Post Danmark at interessere sig for metoden.

13. Europæisk Standardisering.

Jeg deltog i den europæiske standardisering fra maj 1989. hvor jeg deltog i et møde POGT1 - en gruppe under CEN, the European Committee for Standardization, i Grækenland. Vi drøftede bl.a. principper for behandling af post. På næste møde i Stockholm fik jeg til opgave at beskrive fordele og ulemper ved små og mellemstore postcentre. Sammen med repræsentanter fra Frankrig, Irland, Norge og Sverige udarbejde jeg en rapport, som jeg forelagde på næste møde i Dublin. I andre grupper under CEN arbejdede vi med anden standardisering. Bl.a. dataoverførsel, adressering, transportmateriel og meget mere. Transportmateriel var et meget følsomt emne, idet alle lande havde udviklet deres egne beholdere, brevbakker og paller herunder gitterpaller. Italien prøvede på et møde, som vi holdt i Rom, at kortlægge problemerne. Men det kom der ikke ret meget ud af. Vedrørende adresser var der på et tidspunkt en konflikt mellem CEN og UPU (Universal Postal Union) vedrørende landekoder. Konflikten blev løst, men den gav også lidt turbulens i Danmark. Som en lille episode havde dagbladet Politikken fået øje på et lille hjørne af vort arbejde. Det drejede sig om husbrevkasser og brevsprækker. Politikken havde nogle spørgsmål, som jeg svarede på (jfr. artikel),

14. International Conference on Postal Automation.

Som tidligere nævnt deltog jeg i mekaniseringskonferencerne i Cambridge og Stockholm. I 1994 blev konferencen holdt i Melbourne. Det var en konference, som den havde været holdt i mange år, hvor de enkelte lande gav status på deres automatiseringsaktiviteter, både hvad de havde gennemført og deres planer for fremtiden. for Danmark deltog vicedirektør K.B.Pedersen og jeg. Se omtale. Den næste konference skulle holdes i Danmark, Jeg fik derfor efter konferencen i Melbourne overdraget planlægningsgrundlaget for konferencen. Til et indledende planlægningsmøde inviterede vi England, USA, Tyskland og Norge. På mødet blev man enige om, at Danmark skulle gennemføre nogle gennemgribende ændringer i konferencens form og struktur. Betegnelsen for konferencen blev ændret fra mekaniseringskonference til automatiseringskonference helt nøjagtigt "International Conference on Postal Automation" forkortet til ICPA. Planlægningsgruppen blev udvidet med Japan, Canada og Schweiz og Norge trak sig ud. Vi holdt nogle planlægningsmøder, som vi kombinerede med en "Technology Sharing Group", hvor vi udvekslede den seneste udvikling. Vi så et af de største postcentre under et møde i Seattle. Vi fik efterhånden stykket et konferenceprogram sammen. Jeg havde en omfattende kommunikation med omtrent hele verden inden jeg havde fået alle sessioner og workshops besat. Da programmet var færdigt (se program), manglede der stadig et par personer, men det var på plads, da konferencen begyndte. Som noget nyt valgte jeg at alle workshopledere skulle have en dansk specialist til at hjælpe med gennemførelsen af workshoppen. Under konferencen skrev vi en avis med navnet

Postal Automation

Editor responsible: Hans Gärtner

Production: Burson og Marsteller, Copenhagen

Photos: Ernst Tobisch, Jens Dige, Peter Eilertsen, Gary Kaemmer/ Image Bank

Printed by: Dansk Avis Tryk.

Post Danmark, May 1997.

Avisen blev uddelt til konferencedeltagerne og til alle fagkontorer og posthuse i Post Dannmark.

Jeg skrev et resume af konferencen.

Det blev overdraget til USA at planlægge den næste konference. Jeg skulle så hjælpe USA med at lave programmet.

Konferensen blev holdt i Orlando, Florida. Udover arbejdet med programmet, fik jeg specifikt til opgave at planlægge og lede Sessionen vedrørende:

Large Plant Technology
Session leader: Hans Gärtner, Denmark
BP1. MLOCR On-line Co-processor, OCR Technology
          Joe Ulvr, Canada
BP2. Integrated Mail Processing Hardware within facility
           Paul Barton, UK
BP3. Successful Technology Acquisition
           Charlie Bravo, USA/Dave Brownsell, UK

Workshops
B1. Flats Technology
        Workshop leader: Heinz Tschumi, Switzerland
B2. Hybrid Mail, Elec/Hard Copy
       Workshop leader: Markku Virme, Finland
B3. Material Handling Technology, Robots
        Workshop leader: Göran Hillner, Sweden

Til emnet havde jeg gennem et spørgeskema indsamlet oplysninger om udviklingen i de deltagende lande. Jeg fik svar fra mange lande specielt kan nævnes Argentina, Kina, og Syd Afrika. Alle svarene blev samlet i et arbejdspapir, som jeg forelagde på konferensen (15).

"LARGE PLANT TECHNOLOGY, SURVEY
Hans Gärtner, Engineering Manager, Post Denmark
1. Summary
This paper is a summary of the answers to the questionnaires sent to the participating countries.
The prirnary function of the paper is to: clarify the possibilities of common use of developments; point out fieIds for exchange of information and demands to suppliers of equipment; identify ways of optimising opportunities by applying appropriate technology; and point out alternative strategies to those working with projects similar to yours."
Den sidste konference jeg deltog i var i Paris 2001. Frankrig ville gerne have at jeg også hjalp dem med konferencen, men nu syntes vi at vi havde ydet vort bidrag, så den hjælp jeg kunne give blev pr. korrespondance. Det var ikke meningen, at jeg skulle varetage nogle sessioner i Paris, men jeg fik alligevel til opgave at fortælle om sætning af brevpost i omdelingsorden. Jeg havde den glæde at lederen af konferencen i Paris afsluttede med at takke mig for arbejdet med at ændre konceptet for konferencerne og for min hjælp til Frankrigs planlægning. På konferencen i Paris var der nogle lande, der bad mig formidle at vi fik genoplivet noget der lignede "Technology Sharing Group", hvor vi kunne mødes uformelt og drøfte den aktuelle udvikling. England og Tyskland og et par lande mere startede derfor sammen med Danmark en møderække.

15. Andre aktiviteter efter 1995.

Udover de ovennævnte aktiviteter med det internationale arbejde deltog jeg i en møderække med henblik på at udnytte de postale faciliteter i Øresundsområdet. Vi holdt en del møder med svenskerne, hvor vi kortlagde de ressourcer der var til rådighed i området, og hvordan de kunne udnyttes til fælles gavn. Vi fik defineret at vi kunne hjælpe hinanden med sorterekapacitet, videokodning m.v. i tilfælde af overbelastning i et af landene. Intentionerne blev aldrig ført ud i livet. Der var for store forskelle i den anvendte teknik og de anvendte metoder. Der var heller ikke fra den driftsmæssige side den store vilje til at løse problemerne.

Jeg deltog også i arbejdet med LOK2000 projektet. Jeg skrev bidraget vedrørende "Automatisering". Jeg skrev det på baggrund af bl.a. Postvæsenets Teknologistrategi 1993-97, materiale fra et arbejdsseminar jeg holdt om konkretisering af teknologistrategien samt det jeg vidste fra mit internationale samarbejde.

I hæftet om automatisering fra december 1992 skrev jeg bl.a.:

5.Pakkebehandlingen.
5.0 Indhold og baggrund.
I dette afsnit behandles forhold vedrørende hele pakkebehandlingen. Selve maskinsorteringen af pakker forventes kun udviklet på komponentniveau. Den systemudvikling, der fokuseres på, er indkodning af pakker. Der er fuld opdateret viden om pakkesortereanlæg. De igangværende forbedringer med hensyn til gennemløbstider og skånsom behandling af pakker skal fortsættes bl.a. med udskiftning af anlæggene i KHC. På baggrund af udviklingen i HS-pakker og specialpakker, skal der anskaffes udstyr, som gør det muligt at håndtere disse pakker. Der bør indføres udstyr til supplerende volumentaksering af pakker. Mange pakketransportører anvender sådant udstyr, idet pakkernes dimensioner er stigende og de transportører, som ikke har differentierede priser på volumen, vil få disse dyrere pakker.
Vi havde differentierede priser, men havde ikke udstyr og procedurer til at kontrollere pakkernes dimensioner. Jeg forsøgte siden 1991 at få interesse for volumenmåling. Volumenscanning blev flere gange taget med i forslag til planlægningen, men er hver gang blevet taget ud af planerne. Jeg prøvede på forsøgsbasis at etablere en volumenscanner i KHC, men der var ikke ressourcer til grundige forsøg. Først i 2000 tog jeg og en medarbejder til Østjyllands Postcenter, hvor vi registrerede alle volumenpakker. På baggrund af disse registreringer, anslog jeg at vi kunne få en merindtægt på ca. 10 mio. kroner resten af året og et forsigtigt skøn på 15 mio. de kommende år. Jeg fik derfor en bevilling på ca. 11 millioner kroner til etablering af volumenscannere og en nødvendig reinvestering i de computere, der styrede pakkesorteremaskinerne. Se beskrivelsen i vedlagte artikel. Jeg skrev status hver måned på baggrund af oplysninger fra Datakontoret . Investeringen var tjent hjem efter 6 måneder. Og den sidste måling sagde ca. 3 mio. kroner pr. måned, svarende til en merindtægt på ca. 35 mio. kroner årligt i årene fremover. Det var lidt skuffende, at ingen fra postledelsen havde bemærkninger til projektet, og at den medarbejder, der hjalp mig med optælling, måling og analyse, blev efterfølgende meget dårligt behandlet.

16. Afslutning.

Det har været 35 meget spændende år. Der har været mange organisationsændringer, men hver gang skulle jeg fortsætte med de igangværende opgaver og fået nye opgaver og fagområder, så jeg til sidst havde en organisation, der rummede alle opgaver i forbindelse med produktionsplanlægningen og produktionsteknikken. Det hele har kun været muligt med hjælp fra gode og engagerede medarbejdere, samt opbakning fra fremsynede ledere. Min egen styrke har været min tekniske og organisatoriske viden. Min svaghed har været manglende gennemslagskraft til at få gennemført mine visioner, hvorfor mange beslutninger har trukket ud, og så har jeg manglet ambitioner. Det sidste er jeg nu udmærket tilfreds med som menneske. Ved min afskedsreception fik jeg overrakt et diplom som anerkendte mine visioner. Jeg har også fået mange positive tilbagemeldinger om min måde at arbejde på - både fra kolleger og medarbejdere samt udenlandske kolleger. Jeg har for sjov samlet nogle af dem i vedlagte udsagn.

Bidrag om forhold, jeg har glemt, modtages gerne på - hans@gaertner.dk -,

eller hvis der er nogen, der har yderligere materiale eller ideer til forbedring.