Afgangssortering.
Pakkerne ankommer til bygningen med biler og læsses ned på nogle transportbånd gennem lemme i tilkørsels-rampen. (Skitsen nr. l.) Transportbåndene fører pakkerne til sorteremaskinen, hvis denne kan modtage dem, ellers opmagasineres pakkerne på transportbåndene. (Se skitsen nr.2) Fra transportbåndene fordeles pakkerne til nogle magasiner foran de fire kodepladser, hvorfra kodeoperatøren kan tage dem. (Se skitsen nr.3) Kodeoperatøren har foran sig et 1O-cifret tastatur, der ligner det, der sidder på en regnemaskine. Pakkerne kaldes frem til kodepladsen af kodeoperatøren, der indtaster det postnummer, der står på pakken. Dette postnummer overføres elektronisk til en såkaldt minidatamat, der fortæller sorteremaskinen, hvor pakken skal hen. Selve sortere-maskinen består af en lang lamelbane, der kører som et transportbånd. (Skitsen nr. 4.) Lamellerne, der er 20 cm brede, kører normalt vandret, men kan vippes, således at det, der ligger på dem, falder ned til siden. Pakkerne føres fra kodepladsen ud på lamelbanen, samtidigt med at der måles, hvor lang den er, således at man kan vippe alle de lameller, den ligger på, når den er transporteret ud til sit bestemmelsessted. Pakken vippes af lamelbanen og direkte ned i en sæk (skitsen nr. 5.). Nogle pakker er for store til at kunne gå ned i en sæk, de vippes derfor ned i nogle trillevogne. Alle pakkerne til København og omegn vippes dog ned på et transportbånd, der fører dem direkte ud i jernbanevognene.
Der findes ca. 700 postnumre, men der er kun 175 udgange fra sorteremaskinen, det er derfor nødvendigt
at nogle postnumre lægges sammen, således at det kun er nogle posthuse der får deres egen sæk. Fordelingen af posthusene i sækkene er afpasset efter pakkepostens sammensætning på de forskellige tider af døgnet. De sammenhænge, der er mellem et indtastet postnummer og den sæk pakken skal vippes ned i, kaldes et sortere-program. Der er opstillet tre sådanne sortereprogrammer. Sortereprogrammerne er indlæst i datamaten og kan udvælges ved tryk på nogle knapper i den centrale styrepult, hvorfra hele anlægget styres.
Når en sæk er fuld lukkes den og lægges på et transportbånd under sorteremasklnen. Dette transportbånd fører sækkene hen til en transportør, der fører dem ud til jernbanevognene. Transportøren består af en lang kæde, hvorpå der er anbragt nogle kroge, som sækkene kan hænge i (skitsen nr. 7.). Når sækkene når hen til transportøren, hænges de op på krogene, og operatøren indtaster numrene på de jernbanevogne, som sækkene skal til (skitsen nr. 6.). Tastaturet ved denne arbejdsplads ligner det ved sorteremaskinen. Styringen af sækkketransportøren foregår ligeledes ved hjælp af en minidatamat. Når sækken når frem til den jernbanevogn, som den er bestemt til, sørger datamaten for at den bliver kastet af krogen, hvorfra den falder ned på en slidske, der leder den ind i jernbanevognen. Pakkerne er nu klar til at blive transporteret til deres bestemmelsessted.
Ankomstsortering.
Ved ankomstsorteringen ankommer pakkerne til bygningen med tog. Pakkerne kastes fra togvognene ned i nogle lemme i perronen. Under lemmene og videre frem er der nogle transportbånd, som virker efter samme princip som de tilsvarende bånd i afgangssorteringen, blot fører de pakkerne op til den anden sorteremaskine, som er anbragt i etagen ovenover. Selve sorteremaskinen er af samme type, men styringen er en del anderledes, idet pakkerne skal fordeles på omdelingsdistrikter. Alle pakkerne er forsynede med postnumrene for Århus, disse kan derfor ikke anvendes til sorteringen. Kodeoperatøren skal kunne placere alle gadenavnene i omdelingsdistrikter og så indtaste distriktsnummeret, der så er bestemmende for, hvor pakken vippes af. Sorteremaskinen er ikke forsynet med sække, men vipper pakkerne ned i nogle magasiner, 47 i alt svarende til omdelingsdistrikterne. Når magasinerne er fulde sorteres pakkerne ud i reoler i omdelingsorden. Reolerne trilles hen til omdelingsbilerne og pakkerne er klar til at blive bragt ud i Århus.
Afgangssorterings skitse